Forfatterne der camperer hos os

Sue og Per Lux elsker at få gæster på campingpladsen. De andre campister er lige så forskellige som deres materiale, men tilfælles har de, at de alle er lige seriøse og dygtige i den skriftlige kunstform.

Alle vores lækre bøger kan læses via forskellige platforme: Mofibo, Storytel, Bookmate, de kan selvfølgelig skaffes som fysiske bøger til reolen eller som E-bog til den digitale reol, eller også kan de hentes via biblioteket, fysisk såvel som digitale.

Kort sagt, er det ikke til at slippe for Superlux og vores bøger.

”Altså vi kan jo lide alle salgs fortællinger, bare de er super duper. Bare se hvad vores campister har udgivet hos os!”

– Sue Lux

”Jaah, joh, vi har jo ikke rigtig noget tag på digte eller faglitteratur, men man kan da komme med en salgstale.”

– Per Lux

Stine Dreyer

Bordet fanger

”Når I hydipytipøjer, er der adgang forbudt for mig. Røgen, der stiger op, er sort og sådan fed. I får masker på. Den ene griner, den anden græder. Jeg skal gøre mig usynlig, for monstret kom-mer snart. De andre store børn i vuggestuen snakker om monstret under sengen. Jeg har aldrig været bange for det. Min frygt er lige her. Et sted i luften imellem jer to, i den sorte røg og på bunden af de grønne flasker.”

Stines opvækst er præget af forældrenes misbrug og forsømmelse. Hun lever i en evig frygt for farens voldelige udbrud. Den kon-stante trussel får hende til at flygte ind i bøgernes verden og til at fantasere om farens død.På en rejse til Indonesien møder Stine dykkerinstruktøren Andy. For første gang nogensinde, føler hun sig tryg i et andet menneskes selskab, men … hun kan bare ikke blive hos Andy. Selvom hun er splittet, så er ønsket om at slå faren ihjel blevet mere virkeligt. Men tør hun? Og vil sårene hele, hvis hun gør? Bliver hun nogensinde genforenet med Andy, eller er hun for evigt fanget i den sociale arv?

Claus Lohman

Under overfladen

Da to dykkere dør under mystiske omstændigheder i New York, befinder virolog Martin Henderson sig pludselig i et kapløb mod tiden. Alt peger i retningen af en 100 år gammel dræbersygdom. Men hvor stammer udbruddet fra? Og kan han nå at udvinde en vaccine?   

Efter et mislykket kidnapningsforsøg møder han den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald, der besidder vigtige informationer i opklaringsarbejdet.

Sammen bevæger de sig tættere på sandheden. Men det viser sig hurtigt at intet er som det ser ud. Hvem kan de stole på? Og har Martins fortid noget med hændelserne at gøre?

UNDER OVERFLADEN er første del i en serie om virologen Martin Henderson og den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald.        

Sabrina Mose

Åmanden og Mosekonen – Myternes stemme 1

”Han stirrer ind i sine egne sorte øjne. Dragende og dybe. I deres mørke ser han sig selv, og alle de ofre, han har trukket med sig ned. Rimelige ofre. Udvalgte ofre. Ikke af et ondt hjerte, men fordi det er sådan. Det er nu engang naturens gang, og den må alle bukke under for – selv ham.”

Åmanden og Mosekonen er begge ældgamle væsner, men nu er deres hjem og liv i fare.Den stigende forurening betyder, at naturens balance er forskubbet, og det eneste, der kan rette op på den, er ofre. Menneskeofre.Men der er også andre trusler. Trusler, som kommer indefra. For hvad sker der, når Åmanden handler mod sin natur? Og hvorfor bekæmper Mosekonen sin egen eksistens? Fælles for dem begge er, at de skal træffe en beslutning, der strækker sig udover både liv og død.  

”Åmanden og Mosekonen” er to uafhængige historier, der tilsammen udgør første bind i serien ”Myternes stemme”.

J.W. Riel

Den 6. dag

Jeg ved ikke særligt meget om kærlighed. Jeg ved heller ikke særligt meget om følelser. Jeg ved bare, at når jeg står midt i en forelskelse, så gør jeg skøre ting.   

Jeg glemmer at spise, jeg hopper og danser i forvirrende ryk af lykkefølelser, og fire sekunder efter ligger jeg under mit bord og græder af nervøsitet og usikkerhed. Jeg kan ikke tænke på andet, da alt andet faktisk føles ligegyldigt og spild af tid. 

Der er kun den her person. En fantastisk person, og det er ligesom at være i en film, uanset om det går godt eller galt.       

Når det kommer til stykket, har jeg det også sådan, når jeg skriver. Der er så mange skiftende følelser, og hvor der skulle stå en tallerken med aftensmad, er der tit bare et improviseret glas med saltstænger.       

Mange saltstænger er konsumeret under denne tilblivelse. Mange rutsjebaneture af følelser er opstået, både med henblik på skriveprocessen, men også i privaten.       

Dette er noveller om kærlighed, skrevet af en forelsket mand. En, der både er forelsket i at skrive, men så sandelig også er blevet godt ramt af Amors giftige pil i det virkelige liv. God fornøjelse.   

J.W. Riel

Jakob Koch Sørensen

En lystfiskerhistorie

Du kender det fra dig selv. Du er ude for at fiske på søen og fanger ikke noget, fordi et søuhyre har ædt alle fiskene.

Eller… fortælleren i En lystfiskerhistorie kender det i hvert fald ikke. Hun og hendes mand hører om søuhyret fra en særling, de møder ude på søen, og bliver enige om, at han må være bindegal. Senere forsvinder særlingen sporløst, og en tom båd samt et afrevet ben dukker op i den ellers idylliske Skanderborg sø. Folk begynder at spørge sig selv, om den skøre mand måske havde ret.

Er det virkelig et søuhyre, der står bag, eller findes der en mere logisk forklaring?