Bøger af Karen Stenlev

Grundløs er en stemme, man sjældent hører, en fortælling om det liv, der leves bag de låste døre på en lukket psykiatrisk afdeling. Om en verden, hvor sindet er i oprør og ressourcerne få, men også en historie om håb og livskraft og om de mennesker vi er på godt og ondt. ”Efter et par dage får jeg lov til at gå ud alene. Men lige meget hvor jeg går hen, er jeg indlagt. Jeg skal sige, når jeg går. Jeg skal låses ud. Jeg skal sige hvor længe jeg er væk, hvornår jeg kommer tilbage. Jeg går en tur op ad vejen, til rundkørslen. Vejret er gråt, lyskæderne lyser fra de nøgne træer. Der står et skilt med oversigt over de forskellige afdelinger på hospitalet. Jeg var der i går med min bror. Vi opdagede at teksten stod skævt ved ”afdeling for OCD”. Bogstaverne hældte ned mod teksten under, holdt ikke sin lige linje. Vi grinte af det. Er det med vilje? Spurgte han mig som om jeg var en form for repræsentant. Han tog et billede af det og lagde det på Facebook. Jeg synes det var upassende. En underlig ting at gøre. Som om det ikke er nogens liv.”

Provinsen er i os alle. På godt og ondt. Men hvordan er der egentlig i provinsen? Hvordan kan man bådeflygte fra den og søge tilflugt i den? Finde sin roder, hvor rundkørsler erstatter lyskryds? Det har en række forfattere i denne antologi givet deres bud på. Novellerne har alle fat i provinsen og giver den en væsentlig hovedrolle. Her bliver der malet et billede af, hvad de fleste af os kommer fra, for Danmark er et lille land, og storbyerne er i fåtal. Denne antologi sætter fokus på, hvordan provinsen er. Et sted, hvor tingene for det meste står i bestemt ental – Brugsen, boldbanen og landsbytossen. Den bliver tit udskammet, gjort til grin, gjort til skamplet, men er provinsen bare bonderøve og gyllevogne? Eller er der mere, vi bør fortælle? Svaret er ja. Selvfølgelig.cVelkommen til provinsen.

”Der er langt til fremtiden på cykel. Det er sådan, man får kramper.”Hvad bliver man, når man ikke blev det, man gerne ville? Og må man få børn på statens regning, når man er psykisk syg?Imens jeg blev til noget andet er en intim fortælling om identitet, sygdom, kærlighed og barnløshed. Fortællingen kredser om jeg’ets oplevelser, men løfter sig over dem og ind i beskrivelser af livet, mennesket og ikke mindst kærligheden, mens lykken hele tiden ligger lige op ad ulykken.Kontrasten mellem lykke og utilstrækkelighed bliver klemt mellem presset fra omverdenen, ”fucking Facebook” og de forventninger, der var til livet, som ikke blev indfriet. Det er svært at være en skrøbelig sjæl, det er svært at være homoseksuel, og det er endnu sværere at få et barn, hvis du ikke selv kan lave et i en rødvinsbrandert og samtidig har en journal ved kommunen. ”Du, siger jeg stille, mens jeg lytter efter fuglene. Du, det er, som om der ikke er mere tilbage. Af det, jeg prøvede at blive, af det, jeg troede, jeg var. Du tænker det kun. Imens jeg blev til noget andet.”