Aske Munk-Jørgensen

Aske Munk-Jørgensen er født i 1979 i Aarhus. Han er kandidat i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.
Askes vej til at blive forfatter har været lang og kringlet. Selvom han har arbejdet med ord hele karrieren, har det været i alle andre afskygninger end skønlitteratur. Han har blandt andet været kulturjournalist, korrekturlæser og redaktør på et videnskabeligt forlag.
Han har udgivet kortprosa og lyrik i svenske, norske og danske tidsskrifter og været bidragyder i flere novelleantologier. Han fik sin debut i eget navn med kortromanen ‘Kærlighedens væsen’ på Forlaget Kandor i 2015, og i november 2016 udkom novellesamlingen ‘Åbne døre, lukkede døre’ på DreamLitt. Siden er han også udkommet med romanerne ‘Retfærdig vold’ og ‘Gamle venner’. Hans nyeste bog er ‘Sfærernes musik’ – en kærlighedsroman, der foregår under 2. verdenskrig.
I 2015 modtog han Slagtryks kvartalshonorar ved Lise Bach, det Kgl. Bibliotek, for kortprosateksten ”Typehusene glitrer i solskinnet”.

Author's books

Åbne døre, lukkede døre

149.00 DKK

En mand, der har mistet sin datter. En soldat, der ikke kan give slip på krigen. Et par, der kun har ét eneste ønske tilbage.

Livet er ikke altid godt ved os. Vi bliver til dem, vi er, når vi reagerer på det, vi møder.

Åbne døre, lukkede døre er en novellesamling om tab, sorg og pletvise glimt af lykke. Emnerne er vidt forskellige, men fælles for dem er personernes følelser. Følelser, der somme tider er skræmmende genkendelige.

Gamle venner

299.00 DKK

En sommerdag tager Mike på udflugt med sin ven i skovene omkring Aarhus. De to drenge vil undersøge det gamle hus, hvis ejer hængte sig. Det bliver en dag, der ændrer deres liv.

Mange år senere har Mike fået både villa, kæreste og barn, men sommerdagens hændelser kalder på ham. Han må tilbage ad stier, han har betrådt før, for at se både sig selv og gamle venner i øjnene.

Kærlighedens væsen

99.00 DKK

“Prøv lige at tænke på det!” siger han igen, mere insisterende.

Jeg tænker på det. Tænker på at han vil have mig til at låne ham 100.000 kroner. Låne en narkoman 100.000 kroner, så han kan “komme ud af misbrugsmiljøet.” Jeg kunne også give ham nøglerne til min lejlighed og pinkoden til mit dankort, nu jeg er i gang.

Simon og Thor har kendt hinanden hele livet, men nu står de ved en skillevej. Kærligheden kan have mange ansigter. Det lærer de to gamle venner i løbet af en enkelt, skæbnesvanger forårsdag.

Retfærdig vold

299.00 DKK

„Jeg vil ikke,“ sagde pigen. Den hyggelige stemning var væk. Pludselig var soldaterhistorierne holdt op med at være spændende. De var blevet til noget andet. Noget forfærdeligt. Noget, voksne aldrig skulle gøre ved børn.

Ovre i hjørnet fulgte hendes venner skrækslagne med – en dreng og en pige. Ingen af dem ville nogensinde glemme det.

Manden stønnede. Den eneste anden lyd i stuen var af skolepigen, der desperat og håbløst kæmpede imod. Hendes arme flaksede, mens eftermiddagslyset flød dovent ind gennem de åbne vinduer.

Sfærernes musik

199.00 DKK

Mark er studerende i Edmonton i 1935.Mark er underviser i Edmonton i 1942.Mark er pilot i RCAF i Sumburgh i 1944.

Tre nedslag i canadiske Mark Matthew Ponts tilværelse, der hver især rummer skæbnepunkterne i et menneskeliv. Her bliver han blottet og tvunget til at træde ud i intet. Her vil han træde i karakter eller blive tilintetgjort.

Sfærernes musik er en intens roman om, hvad der er vigtigt i livet.