Alting har sin pris

249.00 DKK

Tom er en gammel lystfisker, som er stoppet med at fiske på søen efter en ulykke, der nær har kostet ham livet. Alligevel afviser han at sælge sin båd. Hans altoverskyggende drøm er at komme på vandet og fiske igen. Spørgsmålet er bare, om alt er til salg, hvis prisen bare er høj nok?

Da han opsøges af en mystisk mand, som ønsker at købe båden, bliver han konfronteret med netop det spørgsmål, og snart viser det sig, at frygten for at drukne måske er hans mindste problem …

Bordet fanger

299.00 DKK

”Når I hydipytipøjer, er der adgang forbudt for mig. Røgen, der stiger op, er sort og sådan fed. I får masker på. Den ene griner, den anden græder. Jeg skal gøre mig usynlig, for monstret kommer snart. De andre store børn i vuggestuen snakker om monstret under sengen. Jeg har aldrig været bange for det. Min frygt er lige her. Et sted i luften imellem jer to, i den sorte røg og på bunden af de grønne flasker.”

Stines opvækst er præget af forældrenes misbrug og forsømmelse. Hun lever i en evig frygt for farens voldelige udbrud. Den konstante trussel får hende til at flygte ind i bøgernes verden og til at fantasere om farens død. På en rejse til Indonesien møder Stine dykkerinstruktøren Andy. For første gang nogensinde, føler hun sig tryg i et andet menneskes selskab, men… hun kan bare ikke blive hos Andy. Selvom hun er splittet, så er ønsket om at slå faren ihjel blevet mere virkeligt. Men tør hun? Og vil sårene hele, hvis hun gør? Bliver hun nogensinde genforenet med Andy, eller er hun for evigt fanget i den sociale arv?

Drømmefangeren

299.00 DKK

Den udbrændte graverjournalist Astrid rejser til Nepal for at undervise børnehjemsbørn og komme så langt væk som muligt fra sin utro kæreste. Men da hun ankommer til børnehjemmet i Kathmandu, er det tomt. Børnene er væk. I stedet for at tage hjem beslutter hun sig for at afdække den barske hemmelighed, der trækker tråde til resten af verden. Hjemme i Danmark venter ægteparret Thomas og Caroline spændte på at adoptere, men da der igen går noget galt, knækker det tynde bånd, der har holdt dem sammen. Og i midten af det hele sidder departementschefen i Justitsministeriet med et dilemma, der kan få fatal betydning for 34 barnløse danskere – og hans egen karriere.

Drømmefangeren er baseret på virkelige hændelser.

Gådemagerens gade

129.00 DKK

Tusindvis af mennesker går på Gådemagerens gade hver dag uden at opdage tegnene.

Da Emma flytter til Svendborg, køber hun tilfældigvis et gammelt hæfte i byens antikvariat. Hæftet er fuld af gåder, og da hun løser den første, går det op for hende, at hun står med en skattejagt mellem hænderne.

Langsomt begynder hun at tro på, at hun kan finde en ægte skat, så hun kan rejse langt væk fra skolens mobning og den fraværende far. Men rygtet løber stærkt i provinsbyen og snart er andre ude efter skatten.

Jagten bringer hende rundt på Sydfyn og hundrede år tilbage i historien, men hvem er gådemageren bag den mystiske skattejagt? Findes skatten virkelig? Og hvor langt vil andre gå for at få fat i skatten?

Tusindvis af mennesker går på Gådemagerens gade hver dag uden at opdage tegnene.

Da Emma flytter til Svendborg, køber hun tilfældigvis et gammelt hæfte i byens antikvariat. Hæftet er fuld af gåder, og da hun løser den første, går det op for hende, at hun står med en skattejagt mellem hænderne.

Langsomt begynder hun at tro på, at hun kan finde en ægte skat, så hun kan rejse langt væk fra skolens mobning og den fraværende far. Men rygtet løber stærkt i provinsbyen og snart er andre ude efter skatten.

Jagten bringer hende rundt på Sydfyn og hundrede år tilbage i historien, men hvem er gådemageren bag den mystiske skattejagt? Findes skatten virkelig? Og hvor langt vil andre gå for at få fat i skatten?

Kærlighedens lænker

109.00 DKK

Dina er en stærk ung kvinde. Hun ved det bare ikke endnu. Men efter hendes forældres skilsmisse, bliver alt hvad Dina er opdraget til at tro på, sat på en alvorlig prøve. Hendes selvtillid har fået et knæk, og hun er derfor en sårbar ung kvinde, som forsøger at finde sig selv og sin identitet igen. Så møder hun Jess, der arbejder som DJ på et af Oslos in-steder.

Jess behandler Dina som verdens navle, og giver hende den tryghed og forståelse, hun længe har savnet. Selv om Dina kæmper bravt imod, falder hun til sidst for den høje mørke danske mand med de mystiske øjne, som hun finder både spændende og udfordrende. Men bag Jess` charmerende og veltalende ydre skjuler der sig en manipulerende, udspekuleret og farlig psykopat, som har en syg opfattelse af kærlighed.

Da det går op for Dina, er det næsten for sent. Hendes liv i Danmark, hvor hun og Jess er flyttet til, ender som et sandt mareridt, et helvede hvor Jess psykisk nedbryder og isolerer Dina, og bruger alle kneb for at tilfredsstille sig selv og sine behov.

Dina må erkende, at hun er fanget i et net af psykisk terror, løgne, trusler og bedrag. Tilslut bliver hun tvunget til at finde en vej ud af galskaben, hvilket bliver skræmmende hårdt og dramatisk, mens hun er fastlænket til en mand, der ikke vil give slip…

Sfærernes musik

199.00 DKK

Mark er studerende i Edmonton i 1935.Mark er underviser i Edmonton i 1942.Mark er pilot i RCAF i Sumburgh i 1944.

Tre nedslag i canadiske Mark Matthew Ponts tilværelse, der hver især rummer skæbnepunkterne i et menneskeliv. Her bliver han blottet og tvunget til at træde ud i intet. Her vil han træde i karakter eller blive tilintetgjort.

Sfærernes musik er en intens roman om, hvad der er vigtigt i livet.

Veronica smiler

299.00 DKK

Laura og hendes venner er tætte og lever helt almindelige liv med gymnasiedage og fester i weekenden. Da livet tager en uventet drejning ændres alt, og Laura får nu endnu mere brug for sine venner. Men hvor meget kan man egentligt stå igennem sammen?

‘Veronica smiler’ udspilles i to spor.

I 00’ernes København indkapsles virkeligheden i en historien om venskab, forelskelse og al den glæde og sorg, som live indeholder.I 2019 er Laura blevet 32 år gammel, men fortiden spøger stadig og vil ikke slippe sit greb.