Bøger af Louise H.A. Trankjær

Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas.Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere,som det kontrollerer med sin ondskab.Menneskerne er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der harmed lys og magi at gøre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længereleve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De FireSkove bag deres magiske grænser.Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis påkærligheden, der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tidendrager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladthende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari.Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden?Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv ellerdød, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset.Lysets datter er starten på et episk eventyr om lyset mod mørket, ensaga, der spinder tråde af magi, kærlighed, venskab og visdom.

Mørket er tæt på. Det er i Enilias drømme. Snart skal det endelige slag stå mellem lyset og mørket, og ainatunaris hær drager mod syd. Men hvad betyder det endelige slag for lysets folk?Enilias far og den hårdt sårede Elior taler om at forlade Laru. De siger, det er en god ting. Folket skal videre til Namilia. Men hvad vil det sige at leve i Namilia? Laru er det eneste, Enilia kender. Kan de bare efterlade menneskerne til en skæbne fyldt med mørke?Rejsen mod syd er både en indre og ydre kamp. Mødet med mennesker på nært hold viser, hvor langt de har trukket sig fra lyset. De er fulde af angst og had, og Enilia forstår, hvorfor ainatunaris tid i Laru er slut.Valget mellem det uudforskede og det velkendte buldrer i Enilia. Hun er splittet både i kærligheden til Laino og Mevarn og valget mellem Laru og Namilia.Da krigen bliver til virkelighed, synes alt at falde væk og gå itu. Der er kun tilbage at kæmpe og holde fast på det, der betyder allermest. En sidste kamp, den sidste tid. Et endeligt farvel.

Efter en hård skilsmisse vælger Maja at rive sit liv op med rode og flytte til Italien. Hun køber et gammelt stenhus i en lille landsby og planlægger at få styr på sig selv. De sidste par år har hun kæmpet for at hjælpe sin unge søn, der har rodet sig ud i problemer med stoffer, hvilket også er grunden til, at ægteskabet er smuldret. Maja ansætter den unge Fabrizio til at hjælpe i haven, og da Fabrizio ligesom hun selv, elsker litteratur, opstår der hurtigt et venskab mellem dem. Inden længe møder Maja den omrejsende Roy, der også har forladt sit gamle liv for at finde et nyt. Fabrizio bryder sig ikke om Roy, men der er måske flere grunde til det. Til trods for at Maja var fast besluttet på at være alene, kan hun ikke løbe fra de følelser, der pludselig opstår, og det rolige liv i landsbyen, hun planlagde, bliver langt fra som forventet.

Når det blev mørkt, rullede Jajja alle sine hjemmelavede sisalmåtter ud omkring bålet. Mørket trak os helt naturligt tættere på de dansende flammer og på hinanden. Så snart den røde sol forsvandt bag bjergene i horisonten, blev det koldt, og vi trak tæpper om os og satte os tæt sammen på måtterne. Det var en kunst at sidde der, stoppe tæppet helt ind under lårene, så måtten ikke kradsede den bare hud. Samtidig forsøgte vi at have hænderne fri til at kunne klaske myggene, der svirrede og summede omkring os. Mørket skabte en mur af lyd omkring Jajjas hus. De store dyr og insekterne vågnede til live, når solen gik ned. Vi blev små og stille rundt om flammerne og under de hvide stjerner på den kulsorte himmel. Det var dagens bedste tidspunkt. Det var nu, Jajja ville fortælle sine historier.